Servicevilkår

Handelsbetingelser og servicevilkår

Disse handelsbetingelser gælder for køb af digitale produkter på Danske Digitale Produkter, www.danskedigitaleprodukter.dk.

Webshoppen drives af:

Foto fra Flammen
CVR-nr.: 45521788
Adresse: Vittrupvej 6, 7850 Stoholm Jylland
E-mail: fotofraflammen@outlook.dk
Telefon: +45 25 76 62 32

Når du handler på webshoppen, indgår du en aftale med virksomheden ovenfor. Vi anbefaler, at du læser handelsbetingelserne, inden du gennemfører dit køb.

1. Produkter og levering

Webshoppen sælger digitale produkter i form af PDF-filer og andet downloadbart materiale. Produkterne leveres elektronisk og ikke på et fysisk medium.

Leveringen sker som udgangspunkt umiddelbart efter godkendt betaling. Du modtager en ordrebekræftelse via e-mail med oplysninger om dit køb og adgang til download af det købte materiale.

Du er selv ansvarlig for at angive en korrekt e-mailadresse ved bestillingen. Hvis du ikke modtager din ordrebekræftelse eller dit downloadlink, bedes du kontrollere din spammappe og derefter kontakte os.

Produkterne er beregnet til download og eventuel udskrivning på kundens eget udstyr.

2. Priser og betaling

Alle priser vises i danske kroner (DKK).

Moms: Virksomheden er ikke momsregistreret, og alle priser er derfor ikke pålagt moms (momsfrie). Den viste pris er den fulde og endelige pris, du skal betale.

De tilgængelige betalingsmetoder fremgår af webshoppen ved checkout. Betalingen behandles via den valgte betalingsudbyder.

Den samlede pris fremgår, inden du gennemfører bestillingen. Når du afgiver en ordre, der medfører betalingspligt, vil dette fremgå tydeligt af bestillingsknappen.

3. Fortrydelsesret ved digitale produkter

Ved køb på nettet har forbrugere som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret. For digitalt indhold, der leveres elektronisk og ikke på et fysisk medium, gælder der dog en særlig undtagelse.

Fortrydelsesretten bortfalder, når leveringen påbegyndes, hvis:

  • du på forhånd har givet dit udtrykkelige samtykke til, at leveringen begynder inden fortrydelsesfristens udlød
  • du udtrykkeligt har anerkendt, at du dermed mister din fortrydelsesret
  • vi har bekræftet dit samtykke og din anerkendelse på et varigt medium, eksempelvis i en e-mail.

Samtykket og anerkendelsen indhentes særskilt ved bestillingen og er ikke alene baseret på din accept af disse handelsbetingelser.

Hvis betingelserne for bortfald af fortrydelsesretten ikke er opfyldt, gælder de almindelige regler om fortrydelsesret.

Du kan læse mere på vores side om retur- og refusionspolitik.

4. Ophavsret og brugsret

Alle digitale produkter på webshoppen er beskyttet af ophavsretten, i det omfang materialet er ophavsretligt beskyttet.

Ved køb får du en personlig, ikke-eksklusiv og tidsubegrænset brugsret til det købte materiale.

Du må downloade, gemme og udskrive materialet til eget private brug, herunder til brug i din egen husstand.

Du må ikke uden vores forudgående skriftlige tilladelse:

  • videresælge eller videreformidle de digitale filer
  • dele filerne med andre eller offentliggøre dem på internettet, sociale medier eller i digitale grupper
  • kopiere eller distribuere materialet helt eller delvist med henblik på andres brug
  • anvende materialet kommercielt eller som en del af en virksomheds, institutions eller organisations aktiviteter.

Hvis du ønsker at bruge materialet i eksempelvis en skole, daginstitution eller anden organisation, skal du indhente tilladelse eller købe en eventuel særskilt licens, hvis en sådan tilbydes.

Brugsretten giver ikke ejendomsret til materialet eller ret til at videresælge det. Overtrædelser kan medføre krav efter gældende lovgivning.

5. Reklamationsret og mangler ved digitale produkter

Du er som forbruger beskyttet af de ufravigelige regler om mangler ved digitalt indhold i købeloven.

Ved enkeltstående køb af digitale produkter er reklamationsfristen som udgangspunkt to år. Du skal kontakte os inden for rimelig tid, efter at du har opdaget en mangel. Reklamerer du inden for to måneder efter, at du har opdaget manglen, er reklamationen altid rettidig.

En mangel kan eksempelvis foreligge, hvis:

  • PDF-filen er beskadiget eller ikke kan åbnes
  • filen mangler sider eller indhold, som skulle være inkluderet
  • produktet væsentligt afviger fra den beskrivelse, der blev givet ved købet.

Hvis der foreligger en mangel, håndterer vi sagen efter de gældende regler. Det kan blandt andet indebære, at vi afhjælper manglen eller leverer en korrigeret fil. Hvis manglen ikke afhjælpes i overensstemmelse med loven, kan du have ret til et prisafslag eller til at ophæve købet.

Hvis du oplever tekniske problemer, bedes du kontakte os på fotofraflammen@outlook.dk med dit ordrenummer og en beskrivelse af problemet.

Du skal have et program og udstyr, der kan åbne og udskrive PDF-filer. Vi er ikke ansvarlige for fejl, der alene skyldes kundens eget udstyr eller software, når der ikke samtidig foreligger en mangel ved det købte produkt. 

Reklamationen omfatter ikke de tilfælde, produkterne eksempelvis

  • ikke lever op til en individuel forventning til det grafiske udtryk/selve designet i et af de digitale produkter
  • ikke lever op til en individuel forventning til farven eller måden, hvorpå børn bliver vejledt til at skrive bogstaver og tal i læringsmaterialerne (herunder skriveretning, bogstavets udformning mv.).
  • ikke lever op til en individuel forventning af individuelle børns læringsniveau: vores vurdering af vores materialers alderssvarenhed bygger på vores generelle opfattelse af børns kunnen, og vi kan ikke tage højde for netop dit barns læringsniveau

6. Personoplysninger og privatliv

Vi behandler personoplysninger i forbindelse med bestillinger, betaling, levering, kundeservice og opfyldelse af vores lovmæssige forpligtelser.

Hvilke oplysninger der behandles, hvorfor de behandles, hvor længe de opbevares, og hvilke rettigheder du har, fremgår af vores privatlivspolitik.

Læs privatlivspolitikken her.

Vi deler kun personoplysninger med relevante databehandlere og andre modtagere, når det er nødvendigt og lovligt, eksempelvis i forbindelse med betaling, webshopdrift og levering af produkter.

7. Kundeservice og kontakt

Har du spørgsmål til et produkt, en bestilling, betaling, levering eller reklamation, er du velkommen til at kontakte os:

E-mail: fotofraflammen@outlook.dk
Telefon: +45 25 76 62 32
Adresse: Vittrupvej 6, 7850 Stoholm Jylland

Oplys gerne dit ordrenummer, så vi kan behandle din henvendelse hurtigere.